Neanders, ‘På Havnen’, 21. februar 2014

De fleste af os kender det: Det kan være svært at tage sig sammen til at skulle afsted igen, når man endelig er kommet hjem i “hulen” sådan en sen-vinteraften.Men der var med garanti ikke én, der fortrød, de tog afsted, da Neanders den 21. februar spillede på restaurant “På Havnen” i Juelsminde.

Faktisk var der så mange den aften, at det var svært at finde plads til dem, som kom uden at have bestilt bord.

Der var med andre ord fuldt hus til en forrygende aften med en ualmindelig god stemning.

Neanders med Per Neander i spidsen viste endnu en gang, at de kan trække folk til – også fra Vejle, Horsens og Silkeborg.

Denne aften var bandet endda suppleret med Finn Odderskov, der anses for at være blandt de tre bedste på klarinet og saxofon i Danmark.

Koncerten var en fryd for både øjne og ører. Bandets faste stab og Odderskov spillede op til hinanden med bl.a. to flirtende saxofoner.

Det var tydeligt, at ikke kun publikum, men bestemt også musikerne selv nød den variation, der ligger i at have en “ny” mand med på holdet. Det var alt andet end ren rutine.

Vi fik både Nyboders Pris, Petit Fleur, I scream You Scream og What a Wonderful Word plus en masse andre.

Tre timer med New Orleans-jazz, som undervejs gav tilhørerne så meget “uro i benene”, at dansegulvet var fyldt.