Succes på Hotel Juelsminde Strand
Vi kan med glæde melde at vores første arrangement i flere år på Hotel Juelsminde Strand gik rigtig godt, og vi håber, vi kan betragte det som jazzklubbens nye hjemsted efter Johnny & Bentes beslutning om at lukke restaurant På Havnen efter mange års tro tjeneste for byen og for vores jazzklub.
Fredag d. 3. maj kl. 19:30 – 22 fik vi besøg af Jazz Dippers med deres hyggelige “John & Bjarne” show, der hylder de to store kæmper i dansk underholdning – John Mogensen og Bjarne Liller.
Aftenen forløb fint på Hotel Juelsminde Strand, der sørgede for en lækker buffet til de fremmødte gæster.
Vi håber at dette partnerskab kan udvikle sig til tilfredshed for både hotellet og jazzklubbens medlemmer.
Se eller gense lidt fra aftenen her.
Foto: Laila de Feuth.