Vi skifter navn

Vi har på vores generalforsamling i marts vedtaget at skifte navn til Sea-Side Club.

Basin Street Club, har været navnet på Juelsmindehalvøens jazzklub siden starten i 2009. Nu knap et årti efter, giver vi så klubben et nyt navn. Det sker for at trække tråde tilbage til Juelsmindes første jazzklub, der i 60’erne bar netop navnet Sea-Side Club. Dengang var det unge mennesker, som kom for at høre jazz, og da man var uden spiritusbevilling, var det med sodavand på bordene. Den gik nok ikke i dag…

Det betyder at der vil ske ændringer ift. klubbens logo og visuelle udtryk, men bare rolig, vores koncept med at tilbyde spændende jazzarrangementer på Juelsmindehalvøen, fortsætter uændret.

Vi skal igennem en større fornyelse på b.la. hjemmesiden, og der vil derfor i indkørselsfasen forekomme både det gamle og det nye navn. Ligesom I også må vente lidt med at se vores nye logo.

Vi håber på jeres forståelse, og håber I vil tage godt imod det nye navn!

Sea-Side Club