Kategori: General Kirkekoncert med Bukh’s Jazz Memory

15. oktober 2021, kl. 19:00 - 20:30

 

Fredag d. 15. oktober kl. 19:00 - 20:30 præsenterer vi en kirkekoncert
med Bukh's Jazz Memory.

I sommeren 2019 gæstede Bukh's Jazz Memory os med deres tribute til Judy Garland i Jueslminde Kirke. En helt ny, men fantastisk oplevelse, som vi gerne gentager. Denne aften bliver det dog desværre uden sangerinden Anne-Sofie Møller Olesen og derfor også med andre melodier på programmet. Vi har så til gengæld en frisk ny oplevelse i vente!

Bukh's Jazz Memory er et forholdsvis nyt orkester,  der med inspiration i The Great American Songbook og jazzen fra første halvdel af 1900-tallet, sikkert fører sit publikum ind i en fortryllende verden af jazz- og film-musik.

Bandet består af yderst erfarne musikere, der har spillet og spiller sammen i mange andre sammenhænge. Manden bag navnet er trommeslager Kristian Bukh (Mike Owens Woodland Jazzband og rockbandet Vankelmod), der sammen med sin far saxofonisten Lars Dalsgaard (JazzVegaz, Ib Lindschouw's Jazz Band, Cardinal Jazz Band og Mike Owens Woodland Jazzband) står i spidsen for bandet. På bas finder vi Jesper Carlsen (Randers Big Band, JazzVegaz, Arosia) og på klaver Palle Juul (akkompagnatør, repetitør og kapelmester i bl.a. Tivoli og Cirkusrevyen samt fast musiker i Kansas City Stompers gennem mere end 30 år).

En aften du ikke vil gå glip af!

Adressen er denne aften: Juelsminde Kirke, Kirkebakken 2K, 7130 Juelsminde.