Kategori: General Kansas City Stompers med Jesper Thilo

15. april 2016, kl. 20:00 - 23:00

Kansas City Stompers - Danmarks ældste, professionelle jazzband.
Med mere end 60 år på de danske jazzscener og mere end 40 lp/cd indspilninger i ryggen, er der en hel del at kunne bryste sig af.

Med et navn, der tydeligt klinger af en af 30'ernes helt store scener indenfor musikken, er Kansas City Stompers et orkester, der mestrer mange musikstile. Denne aften er der traditionen tro lagt op til traditionel New Orleans jazz fremført af bandets professionelle musikere.

Det er dog ikke blot dette erfarne orkester, vi kan præsentere, men Kansas City Stompers med solist - Jesper Thilo.

Jesper Thilo kommer man ikke udenom, når man kigger på den danske musikscene, hvor han har været at finde i mere end 50 år.

Med en fascinerende karriere, der bla. indeholder samspil med en lang række af tidens store udenlandske såvel som danske stjerner er han således ikke blot store oplevelser rigere, men også øvet på både tenor- og sopran-saxofon, klarinet samt alt-sax.

Glæd jer til en stor aften med Jesper Thilo og Kansas City Stompers.

De spiller “På Havnen” fra kl. 20.00 – 23.00.
Billetter sælges ved indgangen. 100 kr. for medlemmer og øvrige 150 kr.

Det er muligt at købe en jazzbuffet til 175 kr. (medlemmer 150 kr.)
Der kan reserveres bord på 75693664/22481370.

OBS! Vi har fået et positivt problem. Vi må allerede nu melde udsolgt til spisningen denne aften fra kl. 18.00 – 19.30. Man er naturligvis velkommen til at komme til koncerten fra kl. 20.00, men vi kan ikke garantere siddepladser.
Vi er kede af at måtte skuffe nogle af vores medlemmer, der gerne ville have haft oplevelsen fra en siddeplads, men vi kan ikke klemme flere ind.

kansas-city-stompers-original-355-med-jesper-thilo
Foto: Billetexpressen & Region Halland.