Julejazz m. Creole Catz & stor julemenu

3. december 2022, kl. 18:00 - 22:00

 

Årets Julejazz og sidste arrangement i 2022 bliver lørdag d. 3. december, så sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Det bliver traditionen tro de altid festlige Creole Catz, der spiller julen ind!
Kom og oplev et fantastisk, festligt arrangement med Creole Catz’ medrivende jazz- og boogierepertoire! Med swingende klassikere fra Louis Prima og Louis Jordan, numre fra New Orleans af bl.a. Louis Armstrong, lidt Just-Frost, flerstemmig sang og danske evergreens giver bandet publikum en helt særlig jazzoplevelse.

Orkestrets musikere har god erfaring fra de danske og udenlandske jazzscener, bl.a. fra New Orleans, hvor musikerne i Creole Catz har fundet inspiration til at spille den medrivende glade jazz. Orkestrets solide swing, rytmik, humør og præsentation af numrene gør, at Creole Catz har god kontakt til både de, der vil lytte og danse.

Kom og swing med! Creole Catz spiller kl. 19-22.

Johnny tilbyder denne aften spisning 'På Havnen' fra kl. 18 i form af det store julebord med hele svineriet.

Entré: 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for øvrige.
Billetter købes ved indgangen. Maden er klar fra kl. 18.
Der kan reserveres bord på 29656544 eller 75693664.

Vi glæder os til at byde velkommen til Julejazz!

Creole Catz.

Creole Catz' besætning er:
Stig Fisker, trompet, guitar, banjo og vokal

Kim Jensen, klarinet, tenorsax og vokal
Nicolai Øgendahl Brandt, piano og vokal
Ivan Laugesen, kontrabas
Mads Holck Mogensen, trommer og vokal