Category: General Generalforsamling og Barfoeds Jump Band

24. marts 2022, kl. 18:00 - 22:30

 

Der indvarsles hermed til ordinær generalforsamling torsdag den 24. marts kl. 18:00 på restaurant 'På Havnen' i Juelsminde. Læs mere her: Indvarsling til ordinær generalforsamling, torsdag 24. mar. 2022.

Efter generalforsamlingen kan vi for første gang præsentere Barfoeds Jump Band!
De vil spille fra kl. 20:00 til kl. 22:30.

Der serveres ”husmandskost” bestående af stegt flæsk og skipperlapskovs.
Musik og spisning: 300 kr. Billetter købes ved indgangen. Maden er klar fra kl. 19:00.
Der kan reserveres bord på 29656544 eller 75693664.

Hvad er det så for et band?
Hvis de selv skal sige det, er musik og underholdning i gode hænder hos bandet, der tager afsæt i en skøn blanding af swing, jazz og jump blues. Med inspiration i The King of Jump Blues Louis Jordan, Louis Prima, Big Joe Turner, Count Basie, Ray Charles og Nat King Cole spiller Barfoeds Jump Band med en stilfornemmelse - der gør indtryk.

Få en lille forsmag her.

Bandet består da også udelukkende af erfarne herrer.

Anders Barfoed er en estimeret jazzpianist og rutineret entertainer, der har medvirket i adskillige teaterforestillinger, musicals, radio, TV og 25 revyer med Østjysk Musikforsyning.

Saxofonisten Frank Wommelsdorff spiller baryton, tenor og alt sax og har spillet med prominente musikere som eksempelvis Niels Jørgen Steen, Jesper Thilo, Bobo Moreno og Maria Karmen Koppel.

Jan Sandberg, trommer og leadvokal spillede i 80'erne bluesrock i The Bats sammen med Henning Kaastrup, guitar og mundharpe. Sandberg spillede i 7 år med det legendariske jazzband Wash og Kaastrup var i 70'erne meget aktiv i Aalborgs jazzmiljø med Brdr. Hot.

Mads Dalum Poulsen plejer sit talent på musikkonservatoriet i Aalborg og spiller bas med mange af de unge talenter i Aalborgs jazz miljø med bla. jazz sing a song writer Ginne Marker.

Vi glæder os til at byde band og publikum velkommen!

Barfoeds Jump Band.