Jean “Django” Reinhardt (23. januar 1910 – 16. maj 1953), fransk jazzguitarist. En af de første fremtrædende europæiske jazzmusikere, som forbliver berømt pga. sit nyskabende og karakteristiske spil. Den dag i dag står Django som en af de mest fremtrædende guitarister, der sammen med den amerikanske Jazzguitarist Charlie Christian (den elektriske guitar) fornyede jazz-guitarens betydning som soloinstrument.

Django Reinhardt.
Foto-info.

Django blev født i Liberchies, Pont-à-Celles, Belgien som sigøjner (eller sinti) med ungarske rødder. Han tilbragte det meste af sin barndom i sigøjnerbeboelser i nærheden af Paris. Her tilbragte han tiden med at spille banjo, guitar og violin fra en tidlig alder og sener professionelt i Balmusette i Paris.

I 1928 blev han såret i en brand i den vogn han sov i og mistede en del af førligheden i venstre hånd. Skaden var så alvorlig, at lægerne ikke mente Django ville kunne komme til at spille musik igen. Hans bror Joseph Reinhardt, som selv var en dygtig guitarist, købte imidlertid en ny guitar til Django et års tid senere, og lærte herefter Django at spille igen. Det til trods for, at både hans lillefinger og ringfinger på venstre hånd var så skadet, at han stort set måtte nøjes med at bruge to fingre på venstre hånd til at spille med.

Django udviklede sin egen stilart på guitar, den såkaldte Jazz Manouche, og han blev en inspiration for mange senere guitarister. I 1934 dannede Django Quintette du Hot Club de France sammen med den belgiske violinist Stephane Grapelli, sin broder, Joseph Reinhardt og Roger Chaput begge på guitar og Louis Vola på bas.

Lyt til Django Quintette’s “Georgia on my mind”, indspillet 4. maj 1936.

Quintette du Hot Club de France var et af få kendte jazzbands som udelukkende spillede på strenginstrumenter. Sammen med bl.a. Coleman Hawkins og Benny Carter spillede Django i Paris i 1935 og på en efterfølgende turne i Europa. Blandt hans kendteste kompositioner er Nuages fra 1940 og Djangology.

Django Quintette du Hot Club de France.
Foto-info.

Django satte pris på amerikanske jazzmusikere som Charlie Parker og Dizzy Gillespie på et tidligt tidspunkt. Efter krigen rejste Django til USA på turne, og spillede som gæstesolist med Duke Ellingtons orkester i Carnegie Hall et par gange.

Django vendte herefter tilbage til Frankrig og spillede med bl.a. Stephane Grapelli. Han spillede af og til elektrisk guitar, men foretrak at spille på en akustisk Selmer guitar. I 1951 gik Django på pension i Samois-sur-Seine i Frankrig i nærheden af Fontainebleau. Der boede han indtil 16. maj 1953, da han døde uden for sit hus af en hjerneblødning.

Der arrangeres hvert år jazzguitar-festival ved Seinens bred til minde om og til ære for Django. Her bliver der dystet om hvem der kan nå de samme musikalske højder på guitaren, som mesteren selv.