Søndag den 22. juli kunne man opleve East Harbour Jazz Band slå sig løs i rytmerne ‘På Havnen’ i Juelsminde. Der var højt humør og festlig stemning fra start til slut, hvor bandet, alle iført shorts, gav den fuld gas trods hedebølgerne.
Hør eller genhør lidt fra dagen her.
Vi takker for det flotte fremmøde. Vel mødt til næste omgang frokostjazz søndag d. 29. juli, hvor Tuxedo New Orleans Jazzband kigger forbi.
Lørdag den 10. marts afholdt vi generalforsamling ‘På Havnen’.
Generalforsamlingen forløb i god ro og orden, hvorefter de fremmødte kunne nyde ‘På Havnens’ lækre mexicansk-inspirerede buffet med noget for enhver smag indenfor både forret, hovedret og dessert.
Kl. 20.00 fik den festlige stemning et nøk opad, da Advokatens New Orleans Jazzband fra Brønderslev gik på scenen. Der var dømt jazzkoncert med fabelagtigt højt humør, da både gospel, blues, lovesongs og ørehængere fra bl.a. den danske sangskat blev taget i ed.
Orkestret havde sat deres eget præg på flere sange og især én, tænkt som en kommentar til den evige politiske debat i både ind- og udland, vakte stor glæde blandt publikum.
Hør eller genhør “Åh Bidibididip”.
Også “It had to be you” kendt fra TV-serien Badehotellet kom under kærlig behandling.
Advokatens_NewOrleans_Jazzband_10-03-2018_01
Advokatens_NewOrleans_Jazzband_10-03-2018_02
Advokatens_NewOrleans_Jazzband_10-03-2018_03
Advokatens_NewOrleans_Jazzband_10-03-2018_04
Advokatens_NewOrleans_Jazzband_10-03-2018_05
Advokatens_NewOrleans_Jazzband_10-03-2018_06
Line up Henrik Skaarup, klarinet Jens Larsen, trombone Ole Brønden, trompet Ole Christiansen, bas Henrik Hougesen, trommer Lars Iversen, banjo Jørgen Hald, klaver
Vi i Bestyrelsen vil gerne takke for det flotte fremmøde til både generalforsamlingen samt koncerten! Husk at forny dit medlemskab, så er du klar til næste arrangement den 19. april ‘På Havnen’.