Gratis frokostjazz m. Horsens Big Band
Søndag den 14. juni byder vi til frokostjazz med herlige Horsens Big Band på Hotel Juelsminde Strand fra kl. 13 til 15. Kom og nyd en drink på terrassen, mens I nyder musikken. En lækker buffet kan købes og nydes, hvis man ønsker det, fra kl. 12.
Vi kan dog ikke garantere plads, hvis ikke man forudbestiller denne.
Frokostbuffet:
Rugbrød, franskbrød med smør
Stegte tigerrejer i hvidløg
Laksemousse med friske urter
Tunmousse med kapers
Charcuteri med forskellige slags dyppelse
Tarteletter med tomater og persille
Skinke med frikassésauce og kartofler vendt med persille
Ostebræt med to slags oste og knas
Pris: GRATIS ENTRÈ!
Forudbestilling af frokostbuffet skal ske til Hotel Juelsminde Strand på 75690033 eller info@jmstrand.dk
Horsens Big Band består af 21 musikere inkl. 2 sangere. Foto: helenaholm.dk
Horsens Big Band er et sprudlende orkester med et super samspil, der igennem de senere år, har gennemgået en større udvikling. Ikke desto mindre er bandet altid garant for store musikoplevelser og et festligt humør! Bandet indbyder ikke mindst til en swing-om!
Mange nye numre er kommet med i deres repertoire, men de holder stadig fast i rødderne - "The Great American Songbook". Blandt inspirationskilderne findes bl.a. Glenn Miller, Frank Sinatra, Billy Joel, Michael Bublé, Chick Corea, Aretha Franklin, Joe Cocker og Bjørk.
Bandet har for to år siden rundet de 30 år og består i dag af 21 musikere inkl. to sangere.
Kort fortalt her er tale om en råswingende bigband-oplevelse, som du ikke vil gå glip af!
Vi har sørget for musik og stemning og så satser vi på skønt vejr, så vi rigtig kan hygge på terrassen. (I tilfælde af regn flyttes arrangementet indendøre).
Her får I en lille smagsprøve på bandets formåen.
Vi glæder os til at se rigtig mange og tilbyde jer denne gratis fornøjelse!
#seasideclub #horsensbigband #juelsmindestrandhotel #juelsmindejazz