Kalender

Category: General
Bøgelunds Brasserier

28. april 2023, kl. 19:30 - 22:00

 

Vi lægger ud med Bøgelunds Brasserier fredag d. 28. april!
En koncert, du ikke vil gå glip af. Det er den kendte basunist, dirigent og arrangør Nikolai Bøgelund, der har samlet nogle af sine musikalske venner.

Der er mulighed for spisning fra kl. 18.00 og koncerten foregår fra kl. 19.30 til 22.00.
Billetter sælges ved indgangen. Pris 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for øvrige
.

Vil man være sikker på en plads, så ring og reserver hos Johnny på 22481370 eller
29656544.

 


Lidt om Bøgelunds Brasserier, når de selv skal sige det  😀

 

Bøgelunds Brasserier er en musikalsk legeplads for den kendte og travle musiker og dirigent Nikolai Bøgelund (trombone+vokal). Her med et stjernehold bestående af professionelle musikere og gode legekammerater.

Nikolai fungerer til dagligt som dirigent foran et stort udsnit af Danmarks professionelle bigbands, symfoniorkestre, og musikkorps. Turneret verden rundt med Lukas Graham og stået på scenen med snart sagt alle de populære stjerner herhjemme.
Men denne aften hylder vi jazzens store helte.

Musikken er som vor mor lavede den. Kendte evergreens og klassikere, med et par afstikkere til danske populære melodier. Repertoiret er et sandt ”Greatest Hits” fra den populære jazzsangbog. Inspirationen er hentet fra New Orleans, ankeret ved Nyhavn, forsamlingshusene, og både store som små scener. Med i orkestret er:

Ole Ulvdal på bas, som til dagligt styrer den klassiske kontrabas i Randers kammerorkester, og som i en menneskealder har spillet med (og imod) nationale som internationale jazzstjerner.

Energibundtet og vaskebræts-ekvilibristen Søren P på trommer og beskidt vasketøj. En sand ekspert udi den New Orleanske tradition.

Glæd jer til denne utrolig iderige, og overmusikalske klavermester: det musikalske unikum Hans Esbjerg fra Tarm. Som Hans selv udtaler: ”Hellere kommer fra Tarm og hedde Esbjerg, end komme fra Esbjerg og hedde Tarm”

Lydhørhed, sammenspil og musikalske legerier er omdrejningspunktet når Bøgelunds Brasserier spiller op. Publikums gode humør er ikke et krav, men derimod en garanti!