Kalender

Category: General Julejazz 'På Havnen' med Creole Catz

2. december 2017, kl. 20:00 - 23:00

 

Lørdag den 2. december har vi vores traditionsrige jule-jazz-arrangement og i år er det Creole Catz, der leverer musikken. De er kendt for at have et alsidigt repertoire, der både kan lyttes og danses til. De spiller forrygende og er samtidig gode underholdere.
Det gør jo ikke noget til et jule-jazz-arrangement, at det bliver festligt og fornøjeligt!

Der er mulighed for at spise fra kl. 18.00.
'På Havnen' byder på en særlig julebuffet til 200 kr. Medlemmer får en rabat på 25 kr.

Det plejer at være en rigtig hyggelig og munter aften, så det anbefales at reservere bord i god tid. Ring til Johnny på 22481370 eller 75693664.
Entre 100 kr. for medlemmer, øvrige 150 kr.

Et forrygende, festligt arrangement er serveret med Creole Catz' medrivende jazz- og boogie-repertoire. Louis Prima og Louis Jordans swingende rytmer, lidt Just Frost, kombineret med flerstemmig sang, er med til at sætte gang i festen.
Repertoiret er suppleret med numre fra New Orleans bl.a. af Louis Armstrong, samt danske evergreens som f.eks. Sidder på et værtshus, Så længe jeg lever, Dangleterre, m-fl.

Creole Catz har en klar køreplan til et vellykket jazzarrangement, og med sit alsidige repertoire har de godt fat i publikum – uanset alder.
Orkesterets musikere har stor erfaring fra danske og udenlandske jazzscener, bl.a. i New Orleans, hvor musikerne i Creole Catz har fundet inspiration til at spille den medrivende glade jazz.

Orkesterets solide swing, rytmik, humør og præsentation af numrene gør, at Creole Catz har god kontakt til publikum.

Besætningen er:
Stig Fisker, trompet, guitar, banjo og vokal
Kim Jensen, klarinet, a-, t-, b-sax og vokal
Nicolai Øgendahl Brandt, piano og vokal
Ivan Laugesen, kontrabas
Mads Holck Mogensen, trommer og vokal

Her er en lille smagsprøve fra Creole Catz.